Mælkesyrebakterier til køer - brottrunk - fermentgetreide

Mælkesyrebakterier til køer

Mælkesyrebakterier til køer er gavnlige, i de rette mængder.

 

Indeholder mælkesyrebakterier….

Mælkesyrebakterier til køer - brottrunk - fermentgetreide

Køer kan have gavn af mælkesyrebakterier, som bl.a. kan bidrage med næringsstoffer til en optimal fordøjelse.

Hvis du har køer (eller andre dyr) er du næsten med sikkerhed stødt på et produkt der er præsenteret for dig med teksten: “indeholder mælkesyrebakterier”.

Det er sådan set meget godt, for det er blevet en gængs opfattelse, at mælkesyrebakterier har deres berettigelse til såvel human ernæring, som det har, som tilskudsfoder til dyr.

 

Men hvilke?

Mælkesyrebakterierne har absolut mange gavnlige egenskaber, hvis man vælger de bedst egnede til den givne situation.

Der findes mange forskellige bakteriestammer, som virker på forskellig vis og i forskellige miljøer.

Eksempelvis trives nogle af bakterierne bedst i den forreste del af fordøjelsen, og andre i den bageste del af tarmsystemet.

Når du er på udkig efter et godt produkt der indeholder mælkesyrebakterier, er det med andre ord en god idé, at du har gjort dig nogle tanker om, hvorfor du vil bruge dem.

 

Mængden er også af betydning

Nogle produkter markedsføres med “indeholder mælkesyrebakterier”, men i virkeligheden er mængden af aktive mælkesyrebakterier så lille, at de ikke er med til at understøtte den situation, som man egentlig gerne vil give det for. Det kan fx. være for at understøtte fordøjelsen.

 

Deklarationen og naturlig forekommende mælkesyrebakterier.

mælkesyrebakterier til køer - brottrunk - fermentgetreide

Brottrunk tilsættes i foderblandingen, men kan også bruges i grovfoderet som ensileringsmiddel.

Hvis der er tilsat mælkesyrebakterier (eller probiotikum, som det også kaldes) til et produkt, bør det fremgå af deklarationen, ligesom det også bør fremgå i hvilken mængde.

Der findes også nogle produkter der er fermenterede, fx Brottrunk eller Fermentgetreide, hvorved der naturligt opstår en mængde mælkesyrebakterier. I disse produkter angives mængden af mælkesyrebakterier ikke, da de ikke er tilsat til produktet, men en naturlig del af det.

I og med at produktionen af hhv. Brottrunk og Fermentgetreide foregår i et lukket system og produkternes indhold løbende testes ved vi, at:

  • Det indbyrdes indhold mellem de 35 forskellige stammer af mælkesyrebakterier har små variationer.
  • Produkterne er ikke 100% ens fra gang til gang, hvilket gør, at der ikke opstår resistens.
  • Produkterne er effektive netop pga. variationerne og det faktum, at de indeholder andre næringsstoffer udover mælkesyrebakterier.
  • Fermentgetreide indeholder 1 milliard CFU/ml
  • Brottrunk indeholder 5 millioner CFU/ml