Malkekvæg

Malkekvæg og Fermentgetreide – erfaringer fra Gut Ogrosen

Erfaringer for anvendelse af Fermentgetreide i en tysk, økologisk besætning med malkekvæg.

I vores besætning med malkekvæg har vi siden 1991 været flittige bruger af Fermentgetreide. Vi har 120 køer og 140 dyr i opvækst.

Vores landbrug er for os ikke “kun” et økologisk landbrug. Vores økologiske landbrug indebærer at vi ikke anvender antibiotika (medmindre det ikke kan undgås). Det har vi nemlig forpligtet os til ved mejeriet og får en reduktion i prisen for mælken, hvis vi gør det.

klovbad med fermentgetreide
Fermentgetreide kan anvendes udvortes fx til klovhygiejne.

Vores mælkeproduktion er på 5000 kg pr år, ved en meget lav tildeling af kraftfoder.

I sommeren 2009 begyndte vi at dyppe køernes pattespidser i Fermentgetreide, med et meget tilfredsstillende resultat. Derfor vil jeg gerne lige forklare lidt mere om, hvorfor og hvor vi anvender Fermentgetreide.

  • Alle malkekøer får 0,3 l Fermentgetreide Flüssig pr. dag
  • Alle køer får direkte efter kælvning 4 liter Fermentgetreide Flüssig. Det er vigtigt at køerne tilbydes dette direkte efter kælvning, da de her er særligt villige til at indtage de lidt større mængder.
  • Alle dyr med fordøjelses- eller stofskifterelaterede problemer og appetitløse dyr får Fermentgetreide i større mængder, 5 liter pr dag. Disse sygdomtilfælde optræder heldigvis efterhånden sjældent hos os.
  • Panaritium, altså betændelse i klovranden forekommer sporadisk i vores besætning. I disse tilfælde gnider vi kloven med Fementgetreide Flüssig og har oplevet at det hjælper.

Læs også: om Pattedyp på Gut Ogrosen

  • Malkekøer med yverproblemer bliver efter en grundig udmalkning gnedet grundigt med Fermentgetreide Flüssing på yverets berørte område. Det har vi haft meget held med i forhold til at forbedre yversundheden, selvom ikke alle behandlinger fører til den ideelle sundhedstilstand.
  • Kalve med diarré får hos os en blanding med 30 gram Fermentgetreide pulver, der er opløst i 3 liter varm vand, fordelt over to til tre måltider (i stedet for mælk). Det fører i stort set hvert tilfælde til stop af diarré. Af samme årsag mister vi ikke mere kalve på grund af diarré, som vi gjorde tidligere.

 

Også relevant i omgivelserne

  • Gut Ogrosen anvender Fermentgetreide som ensileringsmiddel.

    Ved ensilering bruger vi også Fermentgetreide Flüssig. Til 5 ton ensileringsmateriale (græs, majs) fordeler vi ca. 10 liter Fermentgetreide Flüssig. Vi har stor succes med vores ensilering og får dermed et fodermiddel af en god kvalitet. Vi har ved udtagningskanten ingen eller meget få problemer med varmedannelse. Eftersom vores ensileringsmiddel giver os så gode resultater har vi ikke prøvet andre – vi har allerede det bedste. Naturligvis gør vi os også umage med at overholde alle anvisninger der er ved produktion af ensilage i forhold til slet-tidspunkt, renhed, indpakning og så videre.

 

  • Vores kvæg går i løsdrift – nogle på halm og andre på spalter. Der hvor der er spalter hælder vi to gange i ugen 10 liter Fermentgetreide Flüssig ned i gyllen. Det gør vi fordi vi (og andre) har erfaret at gylle der er tilsat Fermentgetreide Flüssig bedre omsættes (aerobe processer understøttes) og at denne gylle lugter tydeligt mindre ved udbringning.

 

Heiner Lütke Schwienhorst

Gut Ogrosen økologisk landbrug, december 2009 (uddrag fra Bio-Logik in der Landwirtschaft, band 2)

Aminosyrer til mink

Aminosyrer til mink har vi som sådan ikke på lager. Men vi vil gerne have fokus på udnyttelsen af protein.

De fleste der har mink ved, at det er begrænset hvor meget protein man må fodre til en mink, uden at der udledes for meget kvælstof i gyllen. Derfor er det vigtigt at se lidt på, om man kan gøre noget for at optimere på, hvor godt dyret udnytter det protein det får.

En mink er et rovdyr der skal have en stor mængde protein i sit foder. Udfordringen er, at foderets proteinindhold ikke altid er så let tilgængeligt, som dyret har brug for.

For lige at stille skarpt på proteinindholdets fordøjelighed, er det væsentligt også  at have forståelse for forskellen på protein og aminosyrer.

 

Proteinets kvalitet afgøres af aminosyrerne

proteiner til mink - brottrunk
Mink er et rovdyr, der har brug for protein (og dermed aminosyrer) af en meget høj kvalitet.

Hvis man skal diskutere kvaliteten af protein, må man se lidt på, hvor stort et indhold der er af fordøjeligt protein og aminosyrer.

Det forholder sig nemlig sådan, at protein er opbygget af aminosyrer. Men proteinet i foderet skal nedbrydes til aminosyrer for at minken kan have glæde af dem som byggesten til en masse forskellige funktioner i kroppen, fx:

  • Reproduktion
  • Vækst
  • Skindkvalitet
  • Robusthed i forhold til sygdomme

Minkens evne til at nedbryde protein til aminosyrer afhænger rimeligvis af kvaliteten på det protein man giver den. Er der en stor del svært nedbrydeligt protein i foderet, vil der altså passere større mængder ufordøjet protein igennem minken.

Det ufordøjede protein er det, der lidt forsimplet, er kvælstof i gyllen.

En mink kan teoretisk set godt have brug for mere protein, end hvad der er muligt at tildele via foderet. Dette på grund af problemerne med for stor udskillelse af kvælstof i gyllen.

 

To veje til samme mål

For at hjælpe minken til den bedst mulige proteinudnyttelse kan man overveje to muligheder:

  • Se på muligheden for at bruge mere fordøjeligt protein fra kød, ”blødt” slagteri-/fiskeriaffald og mindre fra ”hårdt” affald som fx huder, knogler, klove og lignende. Det ”bløde” slagteriaffald indeholder generelt også flere næringsstoffer end det ”hårde”.
  • Styrke minkens fordøjelse og tarmflora med et fodertilskud der er målrettet til at styrke dyrets fordøjelse og evne til at nedbryde og udnytte protein.

 

Smider du penge ud af vinduet?

For store mængder kvælstof i gyllen er groft sagt penge ud af vinduet. Der betales for noget protein i foderet, som dyret ikke kan omsætte.

Der kan altså hurtigt være en fornuftig økonomi i, at optimere fodringen, så dyrene får mest muligt ud af det protein der er i foderet, og mindre kvælstof havner i gyllen.

En anden god grund til at optimere på minkens udnyttelse af protein er naturligvis også, at hvis dyret trives og får en bedre pelskvalitet, så indbringer dets skind flere penge, når det sælges på auktion.