forstøvning af brottrunk

Forstøvning af Brottrunk

Forstøvning af Kanne Brottrunk i svinestald viste positivt resultat i kampen mod uønskede bakterier.

Effekten af forstøvning med Kanne Brottrunk i svinestald viste et positiv resultat i kampen mod uønskede bakterier. Studiet blev udført på faghøjskolen for landbrugsvidenskab i Soest, Südwestfalen, hvor der var både en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe.

Det er relevant at lave et studie som dette, for at se på mulighederne, for anvendelse af alternative produkter, der kan anvendes til smågrise i stedet for zink. EU har besluttet at zinkoxid som behandlingsform mod diarré hos smågrise skal være udfaset af markedet senest sommeren 2022.

forstøvning af brottrunk

Forstøvning af Brottrunk kan reducere forekomsten E.Coli i staldmiljøet med 99,6% ifølge et tysk studie.

Kanne Brottrunk kan forstøves med tågekanon i hele staldmiljøet hvor både søer og smågrise er. Det er derfor ikke helt på samme måde en individuel behandling som tildeling af zink er det: Derimod er det en potentiel mulighed for at forbedre staldmiljøet for dyrene og forringe betingelserne for de uønskede bakterier som fx E.Coli, Stafylokokker og Coliforme kim.

 

Studiet på faghøjskolen for landbrugsvidenskab

Dette er et uddrag af studiet, hvor Kanne Brottrunk blev forstøvet med tågekanon i belagte stalde med smågrise. Studiet foregik på Faghøjskolen for Landbrugsvidenskab i Soest, Südwestfalen. Her har man muligheden for at lave studier og forsøg med både forsøgsgruppe og kontrolgruppe.

Undersøgte parametre:
Indflydelsen af forstøvning af Kanne Brottrunk i staldene på sammensætningen af kim og kimmiljøet på overfladerne i de to forskellige stalde med smågrisafdelinger.

Forsøgsopbygning:
Der var en kontrolafdeling og en forsøgsafdeling med 240 smågrise i stalden. I forsøgsstalden blev et forstøvningsanlæg installeret.
Der blev ugentligt taget prøver på fire forskellige overflader (spaltegulv, vægfliser, kunststofskillevæg, loft).
Resultaterne angivet herunder  er gennemsnitsværdier af kimbestand/cm2.

Forsøgsgruppe

Total kim:             1.951.200
Coliforme kim:            2.037
E.Coli:                             273
Stafylokokker:       1.635.737

Kontrol afdeling

Total kim:              3.315.783
Coliforme kim:             5.280
E.Coli:                         67.607
Stafylokokker:       3.480.517

Resultat:

Der var en tydelig tendens i at se, at der sker en positiv forandring i det mikrobielle miljø, hvor der forstøves med Kanne Brottrunk.

Faktisk var der en reduktion på 99,6% i forekomsten af E.Coli hos gruppen, hvor der blev forstøvet med Kanne Brottrunk!

Subjektivt var dyrene i forsøgsgruppen roligere og mindre stressede end dyrene i kontrolgruppen.

klovbad med fermentgetreide

Malkekvæg

Malkekvæg og Fermentgetreide – erfaringer fra Gut Ogrosen

Erfaringer for anvendelse af Fermentgetreide i en tysk, økologisk besætning med malkekvæg.

I vores besætning med malkekvæg har vi siden 1991 været flittige bruger af Fermentgetreide. Vi har 120 køer og 140 dyr i opvækst.

Vores landbrug er for os ikke “kun” et økologisk landbrug. Vores økologiske landbrug indebærer at vi ikke anvender antibiotika (medmindre det ikke kan undgås). Det har vi nemlig forpligtet os til ved mejeriet og får en reduktion i prisen for mælken, hvis vi gør det.

klovbad med fermentgetreide

Fermentgetreide kan anvendes udvortes fx til klovhygiejne.

Vores mælkeproduktion er på 5000 kg pr år, ved en meget lav tildeling af kraftfoder.

I sommeren 2009 begyndte vi at dyppe køernes pattespidser i Fermentgetreide, med et meget tilfredsstillende resultat. Derfor vil jeg gerne lige forklare lidt mere om, hvorfor og hvor vi anvender Fermentgetreide.

  • Alle malkekøer får 0,3 l Fermentgetreide Flüssig pr. dag
  • Alle køer får direkte efter kælvning 4 liter Fermentgetreide Flüssig. Det er vigtigt at køerne tilbydes dette direkte efter kælvning, da de her er særligt villige til at indtage de lidt større mængder.
  • Alle dyr med fordøjelses- eller stofskifterelaterede problemer og appetitløse dyr får Fermentgetreide i større mængder, 5 liter pr dag. Disse sygdomtilfælde optræder heldigvis efterhånden sjældent hos os.
  • Panaritium, altså betændelse i klovranden forekommer sporadisk i vores besætning. I disse tilfælde gnider vi kloven med Fementgetreide Flüssig og har oplevet at det hjælper.

Læs også: om Pattedyp på Gut Ogrosen

  • Malkekøer med yverproblemer bliver efter en grundig udmalkning gnedet grundigt med Fermentgetreide Flüssing på yverets berørte område. Det har vi haft meget held med i forhold til at forbedre yversundheden, selvom ikke alle behandlinger fører til den ideelle sundhedstilstand.
  • Kalve med diarré får hos os en blanding med 30 gram Fermentgetreide pulver, der er opløst i 3 liter varm vand, fordelt over to til tre måltider (i stedet for mælk). Det fører i stort set hvert tilfælde til stop af diarré. Af samme årsag mister vi ikke mere kalve på grund af diarré, som vi gjorde tidligere.

 

Også relevant i omgivelserne

  • Gut Ogrosen anvender Fermentgetreide som ensileringsmiddel.

    Ved ensilering bruger vi også Fermentgetreide Flüssig. Til 5 ton ensileringsmateriale (græs, majs) fordeler vi ca. 10 liter Fermentgetreide Flüssig. Vi har stor succes med vores ensilering og får dermed et fodermiddel af en god kvalitet. Vi har ved udtagningskanten ingen eller meget få problemer med varmedannelse. Eftersom vores ensileringsmiddel giver os så gode resultater har vi ikke prøvet andre – vi har allerede det bedste. Naturligvis gør vi os også umage med at overholde alle anvisninger der er ved produktion af ensilage i forhold til slet-tidspunkt, renhed, indpakning og så videre.

 

  • Vores kvæg går i løsdrift – nogle på halm og andre på spalter. Der hvor der er spalter hælder vi to gange i ugen 10 liter Fermentgetreide Flüssig ned i gyllen. Det gør vi fordi vi (og andre) har erfaret at gylle der er tilsat Fermentgetreide Flüssig bedre omsættes (aerobe processer understøttes) og at denne gylle lugter tydeligt mindre ved udbringning.

 

Heiner Lütke Schwienhorst

Gut Ogrosen økologisk landbrug, december 2009 (uddrag fra Bio-Logik in der Landwirtschaft, band 2)

pattedyp

Pattedyp

Pattedyp i Fermentgetreide gjorde en forskel i vores besætning.

I løbet af de senere år har vi oplevet en yversundhed, der langsomt blev dårligere.

Det viste sig i form af for høje celletal, der tydede på en betændelsestilstand.  Vi havde for mange køer med tilfælde af mastitis, hvor vi skulle kassere mælken til konsum.

I sommeren 2009 kunne vi ikke længere ignorere problemet. Vi undersøgte forskellige muligheder for, hvordan vi kunne forbedre situationen, og pattedyp i Fermentgetreide var det første valg vi tog.

Modelfoto: Det kan være en ekstra udfordring at holde en god yversundhed, hvis man er økolog som Heiner Lütke Schwienhorst

 

Da jeg ikke havde hørt god omtale af pattedyp fra andre ejere af besætninger med malkekvæ , havde jeg i lang tid ikke haft dypning i mine overvejelser. Men da jeg søgte efter forskellige løsninger på vores yver-relaterede problemer dukkede der en reklame op for “lacta- dyp”. (altså dyp indeholdende mælkesyrebakterier)

Da jeg så det, ville jeg afprøve om dyp i Fermentgetreide kunne give de samme resultater.

Siden da har vi dyppet køernes pattespidser i Fermentgetreide Flüssig (tilsat 10% madolie), og har oplevet betydeligt færre nye tilfælde af mastitis ligesom  antallet af drastiske sygdomstilfælde er desuden tydeligt nedadgående.

Derudover mærkede vi i efteråret 2009 de malkekøer der havde en gennemgående dårlig yverstatus  og behandlede dem med både pattedyp og homøopatisk nosodeterapi.

En så betragtelig forbedring af yversundheden gennem pattedyp med Fermentgetreide havde jeg ikke forventet!

Efter vi er begyndt at bruge Fermentgetreide kan vi holde vores sundhedsstatus status quo eller genoptrette den.

For os er Fermentgetreide et stærkt og uundværligt middel i driften.

Heiner Lütke Schwienhorst

Gut Ogrosen økologisk landbrug, december 2009 (uddrag fra Bio-Logik in der Landwirtschaft, band 2)

aminosyrer til mink - brottrunk

Aminosyrer til mink

Aminosyrer til mink har vi som sådan ikke på lager. Men vi vil gerne have fokus på udnyttelsen af protein.

De fleste der har mink ved, at det er begrænset hvor meget protein man må fodre til en mink, uden at der udledes for meget kvælstof i gyllen. Derfor er det vigtigt at se lidt på, om man kan gøre noget for at optimere på, hvor godt dyret udnytter det protein det får.

En mink er et rovdyr der skal have en stor mængde protein i sit foder. Udfordringen er, at foderets proteinindhold ikke altid er så let tilgængeligt, som dyret har brug for.

For lige at stille skarpt på proteinindholdets fordøjelighed, er det væsentligt også  at have forståelse for forskellen på protein og aminosyrer.

 

Proteinets kvalitet afgøres af aminosyrerne

proteiner til mink - brottrunk

Mink er et rovdyr, der har brug for protein (og dermed aminosyrer) af en meget høj kvalitet.

Hvis man skal diskutere kvaliteten af protein, må man se lidt på, hvor stort et indhold der er af fordøjeligt protein og aminosyrer.

Det forholder sig nemlig sådan, at protein er opbygget af aminosyrer. Men proteinet i foderet skal nedbrydes til aminosyrer for at minken kan have glæde af dem som byggesten til en masse forskellige funktioner i kroppen, fx:

  • Reproduktion
  • Vækst
  • Skindkvalitet
  • Robusthed i forhold til sygdomme

Minkens evne til at nedbryde protein til aminosyrer afhænger rimeligvis af kvaliteten på det protein man giver den. Er der en stor del svært nedbrydeligt protein i foderet, vil der altså passere større mængder ufordøjet protein igennem minken.

Det ufordøjede protein er det, der lidt forsimplet, er kvælstof i gyllen.

En mink kan teoretisk set godt have brug for mere protein, end hvad der er muligt at tildele via foderet. Dette på grund af problemerne med for stor udskillelse af kvælstof i gyllen.

 

To veje til samme mål

For at hjælpe minken til den bedst mulige proteinudnyttelse kan man overveje to muligheder:

  • Se på muligheden for at bruge mere fordøjeligt protein fra kød, ”blødt” slagteri-/fiskeriaffald og mindre fra ”hårdt” affald som fx huder, knogler, klove og lignende. Det ”bløde” slagteriaffald indeholder generelt også flere næringsstoffer end det ”hårde”.
  • Styrke minkens fordøjelse og tarmflora med et fodertilskud der er målrettet til at styrke dyrets fordøjelse og evne til at nedbryde og udnytte protein.

 

Smider du penge ud af vinduet?

For store mængder kvælstof i gyllen er groft sagt penge ud af vinduet. Der betales for noget protein i foderet, som dyret ikke kan omsætte.

Der kan altså hurtigt være en fornuftig økonomi i, at optimere fodringen, så dyrene får mest muligt ud af det protein der er i foderet, og mindre kvælstof havner i gyllen.

En anden god grund til at optimere på minkens udnyttelse af protein er naturligvis også, at hvis dyret trives og får en bedre pelskvalitet, så indbringer dets skind flere penge, når det sælges på auktion.

Mælkesyrebakterier til køer - brottrunk - fermentgetreide

Mælkesyrebakterier til køer

Mælkesyrebakterier til køer er gavnlige, i de rette mængder.

 

Indeholder mælkesyrebakterier….

Mælkesyrebakterier til køer - brottrunk - fermentgetreide

Køer kan have gavn af mælkesyrebakterier, som bl.a. kan bidrage med næringsstoffer til en optimal fordøjelse.

Hvis du har køer (eller andre dyr) er du næsten med sikkerhed stødt på et produkt der er præsenteret for dig med teksten: “indeholder mælkesyrebakterier”.

Det er sådan set meget godt, for det er blevet en gængs opfattelse, at mælkesyrebakterier har deres berettigelse til såvel human ernæring, som det har, som tilskudsfoder til dyr.

 

Men hvilke?

Mælkesyrebakterierne har absolut mange gavnlige egenskaber, hvis man vælger de bedst egnede til den givne situation.

Der findes mange forskellige bakteriestammer, som virker på forskellig vis og i forskellige miljøer.

Eksempelvis trives nogle af bakterierne bedst i den forreste del af fordøjelsen, og andre i den bageste del af tarmsystemet.

Når du er på udkig efter et godt produkt der indeholder mælkesyrebakterier, er det med andre ord en god idé, at du har gjort dig nogle tanker om, hvorfor du vil bruge dem.

 

Mængden er også af betydning

Nogle produkter markedsføres med “indeholder mælkesyrebakterier”, men i virkeligheden er mængden af aktive mælkesyrebakterier så lille, at de ikke er med til at understøtte den situation, som man egentlig gerne vil give det for. Det kan fx. være for at understøtte fordøjelsen.

 

Deklarationen og naturlig forekommende mælkesyrebakterier.

mælkesyrebakterier til køer - brottrunk - fermentgetreide

Brottrunk tilsættes i foderblandingen, men kan også bruges i grovfoderet som ensileringsmiddel.

Hvis der er tilsat mælkesyrebakterier (eller probiotikum, som det også kaldes) til et produkt, bør det fremgå af deklarationen, ligesom det også bør fremgå i hvilken mængde.

Der findes også nogle produkter der er fermenterede, fx Brottrunk eller Fermentgetreide, hvorved der naturligt opstår en mængde mælkesyrebakterier. I disse produkter angives mængden af mælkesyrebakterier ikke, da de ikke er tilsat til produktet, men en naturlig del af det.

I og med at produktionen af hhv. Brottrunk og Fermentgetreide foregår i et lukket system og produkternes indhold løbende testes ved vi, at:

  • Det indbyrdes indhold mellem de 35 forskellige stammer af mælkesyrebakterier har små variationer.
  • Produkterne er ikke 100% ens fra gang til gang, hvilket gør, at der ikke opstår resistens.
  • Produkterne er effektive netop pga. variationerne og det faktum, at de indeholder andre næringsstoffer udover mælkesyrebakterier.
  • Fermentgetreide indeholder 1 milliard CFU/ml
  • Brottrunk indeholder 5 millioner CFU/ml

Brottrunk til landbruget

Brottrunk har mange anvendelsesmuligheder

Brottrunk kan anvendes til alle former for landbrug.

Produktet der indeholder både mælkesyre og mælkesyrebakterier kan være gavnligt at give i foderet til alle former for produktionsdyr uanset om det er:

  • mink
  • svin
  • kvæg
  • fjerkræ
  • fisk
  • heste
  • m.fl.

og derudover kan det anvendes som middel til

  • jordforbedring
  • reduktion af svamp, fx i kartofler
  • reduktion af kim- og bakterietryk i staldmiljø, når det forstøves ud i miljøet
  • gylleforbedring
  • forbedring af forholdet mellem gasarter i biogasanlæg
  • ensileringsmiddel

Siden er under opbygning så du bedes henvende dig til Peter på tlf. 20166029.